Privatlivspolitik
Kort fortalt: Wallio beder aldrig jeres kunder om navn, mail eller telefonnummer, og ved så lidt som muligt om jer.
Hvem er ansvarlig
Wallio drives af Filip Tuszewski Enterprise (enkeltmandsvirksomhed), CVR 46743245, Vindfløjen 28, 9380 Vestbjerg. Spørgsmål om dine oplysninger sendes til [email protected].
Kunderne, der har et kort i Wallet
Når en kunde lægger et stempelkort, klippekort, rabatkort, en kupon eller et gavekort i Apple Wallet eller Google Wallet, spørger Wallio ikke om navn, mail eller telefonnummer. Kortet er et tilfældigt nummer. (Medlemskort er undtagelsen — se medlemskort herunder.) Vi gemmer:
- kortets nummer, antal stempler eller klip, hvor mange gange en kupon er brugt, saldoen på et gavekort, og hvornår det skete
- et teknisk id fra telefonen og en adresse til Apples eller Googles pushtjeneste, så kortet kan opdatere sig selv
- en cookie i telefonens browser, som husker kortets nummer i op til to år, så samme telefon får samme kort igen
Et personale- eller erhvervskort bærer det navn, caféen selv har skrevet på invitationen. Her er caféen dataansvarlig, og Wallio behandler navnet på caféens vegne (se databehandling).
Medlemskort
En café kan lave et medlemskort, hvor kunden udfylder en kort formular, før kortet kommer. Her gemmer vi de oplysninger, caféen har valgt at spørge om — navn, mail, telefonnummer og fødselsdag (kun dag og måned) — og om kunden selv har sagt ja til nyheder fra caféen på mail, og hvornår.
- Caféen er dataansvarlig, og Wallio behandler oplysningerne på caféens vegne (se databehandling). Spørgsmål om dine oplysninger kan du stille til caféen eller til os
- Oplysningerne bruges til medlemskortet (navnet står på kortet), til caféens medlemsliste og — kun hvis du har sagt ja — til nyheder fra caféen på mail. Wallio sender ikke selv mails til medlemmer og bruger aldrig oplysningerne til noget andet
- Grundlaget er aftalen om medlemskabet (art. 6, stk. 1, litra b) og, for nyheder på mail, dit samtykke (art. 6, stk. 1, litra a). Et ja til nyheder kan altid trækkes tilbage hos caféen
- Du kan selv slette dine oplysninger: åbn siden, hvor du hentede kortet, på den samme telefon, og tryk "Slet mine oplysninger". Du kan også bede caféen om det. Så slettes oplysningerne, og medlemskortet holder op med at virke
- Ellers gemmes de, til caféen sletter medlemskortet eller dig fra medlemslisten, eller til caféen holder op med at bruge Wallio (se "Hvor længe")
Caféerne, der bruger Wallio
Når en café opretter sig, gemmer vi:
- caféens navn og det kort, caféen designer (tekst, farver, foto, logo)
- kontaktpersonens navn og mailadresse
- logger man ind med Google eller Apple: det faste id, som Google eller Apple giver kontoen, og den mail, de oplyser. Vælger man "Skjul min e-mail" hos Apple, får vi kun Apples videresendelsesadresse
- den valgte pakke og betalingshistorik
- en login-cookie, der holder dig logget ind i op til 30 dage
Wallios administrator kan se en cafés oplysninger for at hjælpe med support og sikkerhed. Alle opslag logges med administratorens mail og IP-adresse.
Betalingskort håndteres af Stripe. Wallio ser og gemmer aldrig kortnummeret. Får caféen den gratis første måned, gemmer Wallio et fingeraftryk af kortet, som Stripe laver (ikke kortnummeret), så den gratis måned kun gives én gang pr. kort.
Hvorfor, og med hvilken ret
- For at levere tjenesten til caféen, som vi har en aftale med (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b)
- For at holde tjenesten sikker og stabil, fx bremse misbrug og finde fejl — vores legitime interesse (art. 6, stk. 1, litra f)
- For at overholde bogføringsloven, som kræver, at fakturaer gemmes (art. 6, stk. 1, litra c)
For kundernes kort er grundlaget vores berettigede interesse i, at kortet virker og kan opdateres, og at kunden får sin belønning (art. 6, stk. 1, litra f).
Vi sælger aldrig oplysninger, og vi bruger dem ikke til reklame.
Hvem vi deler med
Wallio bruger disse leverandører, som kun må bruge oplysningerne til at hjælpe os:
- Hetzner (Tyskland): serveren, hvor databasen og sikkerhedskopierne ligger
- Cloudflare: forbindelsen mellem internettet og serveren
- Resend (EU): sender login-mails
- Apple og Google: Wallet, pushbeskeder til kortene og login
- Stripe: betaling
Apple, Google og Stripe er også selv ansvarlige for deres egen behandling af oplysninger om din Wallet-konto, dit login og dit betalingskort. Se deres egne privatlivspolitikker.
Nogle af dem er amerikanske selskaber. Overførsel til dem sker efter EU-Kommissionens aftale med USA (EU-U.S. Data Privacy Framework) eller EU's standardkontraktbestemmelser.
Hvor længe
- Login-links virker i 15 minutter og slettes efter et døgn
- Login-cookies udløber efter 30 dage
- Caféens oplysninger og kort gemmes, så længe caféen bruger Wallio. Efter ophør slettes de, så snart caféen beder om det, og senest 90 dage efter anmodningen; beder caféen ikke om det, slettes de senest 24 måneder efter ophør. Det gælder også kundernes kort og de logfiler, der hører til
- Prøvekonti, der aldrig har betalt, og som ingen har logget ind på eller brugt kortene på i 24 måneder, slettes automatisk
- Fakturaer gemmes i 5 år efter regnskabsårets udløb, som bogføringsloven kræver
- Sikkerhedskopier slettes automatisk efter 14 dage
IP-adresser
Når du bruger Wallio, ser serveren og Cloudflare din IP-adresse. Vi bruger den til at bremse misbrug, fx mange loginforsøg eller mange nye kort fra samme forbindelse. Den holdes kun i serverens hukommelse i nogle minutter og gemmes ikke i databasen. Undtagelsen er Wallios egen administrator, hvis IP-adresse står i loggen over opslag.
Cookies
Wallio bruger kun cookies, der er nødvendige for, at siden virker: til at holde dig logget ind, til at gennemføre et login med Google eller Apple, og til at huske kundens kort. Der er ingen cookies til statistik eller reklame, og derfor intet cookiebanner.
Dine rettigheder
Du kan få indsigt i de oplysninger, vi har om dig, få dem rettet, slettet eller udleveret i et almindeligt format, få behandlingen begrænset og gøre indsigelse mod den. Skriv til [email protected], så svarer vi inden for en måned.
Har du et medlemskort, står dine oplysninger hos caféen, og du kan selv slette dem (se medlemskort). Er du kunde med et andet kort, kender vi dig kun på kortets nummer og ikke på navn eller mail. Skriv til [email protected] og fortæl, hvilken café du har kortet fra, og cirka hvornår du fik det, så leder vi efter det. Kan vi ikke genkende kortet, har vi intet, der kan knyttes til dig. Fjerner du kortet fra din Wallet, holder telefonen op med at modtage opdateringer.
Du kan klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, datatilsynet.dk.
Ændringer
Ændrer vi politikken væsentligt, får caféerne besked på mail, før ændringen træder i kraft. Datoen øverst viser den gældende udgave.